Udgivet i

Webshop

For at lette bogbestillingen er der oprettet en webshop på forsøgsbasis. I starten er det kun bogen “BUKH – Motorfabrikken og traktorerne”, der kan bestilles. Med tiden kommer der også andre ting.

Shoppen findes her: https://samsolandbrugsmuseum.dk/shop/

Webshoppen fungerer på samme måder som andre, dog er bankoverførsel den eneste betalingsmulighed, der tilbydes pt. Når man godkender sin ordre, kommer der en automatisk ordrebekræftelse med de oplysninger, der skal anvendes til betaling. Så snart betalingen er registreret, sendes ordren med den ønskede forsendelsesmetode: GLS (Pakkeshop, privat omdeling eller Erhverv), Post Nord (MyShop Collect) eller DAO (omdeling til privat). GLS og PostNord har kortest leveringstid (1-3 hverdage), DAO har længere leveringstid (3-6 hverdage).

Håber der vil blive taget godt imod shoppen. Kontakt mig endelig, hvis der er nogen spørgsmål eller kommentarer.

Venlig hilsen

Ivan Laursen

Udgivet i

Andet oplag af Bukh-bogen er udsolgt – tredje oplag er på lager

Sidst i november kom andet oplag af bogen “BUKH – Motorfabrikken og traktorerne” fra trykkeriet. Her ca. to uger senere er oplaget udsolgt. Alle bøgerne fra oplaget er reserverede og de resterende bøger vil blive ekspederet i den kommende uge.

Hvis der stadig er interesse for bogen, vil der nu blive samlet bestillinger sammen til et evt. tredje oplag – igen i begrænset antal. Hvis der er interesse, vil det blive trykt i løbet af 2021. Opdatering 12/3-21 – tredje oplag er nu på lager.

Hvis du ønsker at bestille bogen, kan det ske ved at benytte nedenstående kontaktformular eller sende mail til bestilling@samsolandbrugsmuseum.dk

Bogen koster 398 kr + evt. forsendelse.

Ivan Laursen – 12/12-2020

Udgivet i

Så er 2. oplag af Bukh-bogen klar

I løbet af året er der samlet bestillinger sammen til at kunne trykke et evt. 2. oplag i begrænset antal. Nu lykkedes det. Samsø Posten har stået for trykningen af oplaget. Bøgerne er lige blevet klar, så nu er det igen muligt at bestille bogen “BUKH – Motorfabrikken og traktorerne”

Bogen kan bestilles ved at benytte nedenstående kontaktformular eller sende mail til bestilling@samsolandbrugsmuseum.dk. Hvis bogen skal bruges som julegave, er seneste dato for bestilling, onsdag d. 16. december.

Bogen koster 398 kr + evt. forsendelse. Forsendelse i Danmark koster 65 kr til nærmeste GLS Pakkeshop.

Andet oplag er udsolgt, hvis du ønsker at blive skrevet op til en bog, benyt da kontaktformularen her: http://samsolandbrugsmuseum.dk/?p=1725

Opdateret 12/12-20