Kategoriarkiv: Samsø Landbrugsmuseum

Høst 2013 og klargøring dertil

Det er ingen hemmelighed, at der er flere høstmaskiner på museet. Sidste år kom der gang i den gamle Krupp-selvbinder, i år skulle der gang i den ene mejetærsker, en Dronningborg D-900 fra 1972.

Mejetærskeren har sådan set også været i gang i 2011 og 2012, men kun på det lille testareal ved museet. I år fik den mulighed for at skulle høste 5 tønder land vårbyg, men for den kunne klare sådan et areal, skulle forlagsakselen med variatorskiven udskiftes. (Variatorskiven er en remskive, hvor remsporet kan gøres bredere eller smallere, så remmen kommer til at køre længere inde mod centrum af skiven eller længere ude mod periferien. På denne måde kan man variere kørselshastigheden trinløst). Egentlig skal den slags reparationer foretages om vinteren, så man ikke står med det hele til høst, men sådan blev det ikke. Der gik lidt tid, før der blev fundet en aksel, der kunne bruges, og den måtte der også repareres på, så det var i sidste øjeblik, at den blev høstklar.

Grunden til at sådan en aksel er gået til, er, at den på et tidspunkt har manglet smørelse. På en gammel mejetærsker er der mange smøresteder, og det er umuligt at huske dem alle sammen, hvis ikke man har et smøreskema ved hånden. Desværre har instruktionsbogen med smøreskema ofte ligget inde i en skrivebordsskuffe hos de forskellige landmænd, og der er den mange gange blevet liggende selvom maskinen er blevet solgt. Så næste ejer ikke har haft noget smøreskema at gå ud fra og måske derfor kun har smurt de steder, der var synlige udefra.

Høsten blev overstået uden de store problemer, det var faktisk kun et par remme, der skulle strammes lidt ekstra. Der er dog et par ting mere, der helst skal klares inden næste høst – så må vi håbe, at vinteren er lang nok til, at det kan nåes.

 

Ivan Laursen

27/9 2013

Rebslagning

Der er blevet brugt meget reb i landbruget gennem tiderne. På en del gårde fremstillede man selv rebet af det bindegarn, der var blevet skåret af neg eller halmballer. En fast regel, når man skar en halmballe eller neg op, var at skære ved knuden. Derved fik man et så langt stykke som muligt. I vintermånederne blev knuderne skåret af og alle stumper bindegarn blev bundet sammen til et langt stykke. Dette stykke bindegarn blev herefter lavet til reb i rebslageriet. På museet er det et gammelt rebslageri, der er fremstillet hos smeden i Brundby. Formentlig stammer tandhjulene i rebslageriet fra nogle gamle såmaskinegearkasser. Rebslageriet kommer fra Erik Rud Petersen i Ørby, og var sidst i brug engang i 1970’erne. I juli måned var der besøg af en nevø og en niece, så det blev tid at få gang i rebslageriet.

Ivan Laursen 8/8-2013

Kornet er kommet op

Søndag d. 21/4 2013 blev der sået på det lille teststykke ved museet. I ugen op til såningen var stykket blevet pløjet. Og på dagen for såningen blev der harvet et par gange for at jævne jorden ud og slå jordknolde i stykker. Såningen blev foretaget med håndkraft, det man kalder bredsåning, hvor frøene ligger spredt ud på marken. Herefter blev stykket harvet over for at få frøene i jorden.

Mandag d. 22/4 2013 blev stykket tromlet. Og nu er kornet så kommet op.

Ivan Laursen 3/5 2013

Traktor klar til foråret

Den 4. marts 2013 var det et helt fantastisk vejr. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og det var næsten helt vindstille. For første gang i år hørte jeg lærken, så nu er foråret ved at være over os. Inden længe er landmændene i gang med forårsarbejdet i marken. I løbet af vinteren er eventuelle reparationer af maskinerne formentlig blevet udført. Ligeledes har vinteren været brugt til reparation af maskiner på museet.

Den gamle Bukh-traktor model DZ-30 fra 1958, der kom til samlingen i 2010, har stået for tur. Traktoren er bygget hos Motorfabrikken Bukh i Kalundborg. Modellen var den første Bukh havde i serieproduktion, startet i 1956. Traktoren har været i drift på Samsø, hvor den bl.a. har været ejet af Viggo Pedersen, hvor den blev brugt på havnen i Kolby Kås. Senere kom den til Tranebjerg til hjemmeslagter Knud Rasmussen. Herfra kom den til Bukh-samler Bent Sjørslev i Mårup, hvor den var indtil 2010.

Motoren på traktoren var frostsprængt, hvilket blev tætnet i 2011. Det viste sig siden, at traktoren ikke kunne koble ud, så den måtte adskilles og have ny kobling. Det er dog ikke altid nemt at finde dele til de gamle traktorer, og slet ikke Bukh, der kun er fremstillet i begrænset antal i forhold til mange af de udenlandske mærker. Det lykkedes dog at finde en kobling med en måneds leveringstid. Næste opgave var at finde bolte til koblingen, da Bukh anvendte det britiske Whitworth-gevindsystem, hvilket er udgået i Danmark. I samme omgang har traktoren fået ny tætning i liften, da den gamle var smuldret væk. Der gik også lidt tid, inden der blev fundet en ny tætning. Det lykkedes dog alt sammen til sidst og traktoren blev samlet og prøvekørt d. 4. marts 2013 efter at have stået adskilt siden starten af december 2012.

Ivan Laursen 5/3-2013

Høstede for første gang i 50 år

I udstillingen på Samsø Landbrugsmuseum er der en selvbinder fra ca. 1935. Den er fremstillet hos Fried. Krupp Aktiengesellchaft i Essen, Tyskland – samme virksomhed, som producerede kanonen “Tykke Bertha” til 1. Verdenskrig. Den gamle Krupp selvbinder, var i drift hos Vagn Brandt på Løkkebjerggård i Tranebjerg på Samsø frem til ca. 1960, hvor den blev stillet til side. Herefter stod den og samlede støv, indtil den blev hevet frem af gemmerne d. 23. maj 2010, hvor den blev flyttet til Ørby.

Efter de mange års stilstand var alt træværket gået til pga. borebiller, alt det mekaniske havde sat sig fast og sejlene var møre. Det mekaniske blev løsnet som det første, ved at sprøjte rustløsner på ca. hver fjerde uge og bevæge delene så meget som de kunne frem og tilbage og ellers have tålmodighed, så der ikke blev ødelagt noget. Til noget, der er så gammelt, skal man ikke regne med at kunne finde nye dele, derfor skal man være varsom. (det tog ca. 1 år før bindeapparatet var løsnet). Der skulle syes nye sejl og de gamle sejl blev sendt til den lokale møbelpolstrer, Henry Ejby, som havde set sin far lave sejl til selvbindere og gerne ville prøve selv. Halfdan Laursen, min far, hjalp med at lave nyt træværk heriblandt vinger, knivstang og lister til sejlene.

Den 26/7 2012 blev binderen testet for første gang, men der var lidt problemer. Den skar ikke stråene af som den skulle og bindeapparatet skulle justeres lidt. Justeringerne blev dog ikke lavet den dag, da trækstangen knækkede. Og der måtte laves en ny, før der kunne køres videre. Efter justering af bindeapparat og kniv samt fremstilling af ny trækstang, blev binderen igen testet. Den 15/8 2012 kørte binderen 2 omgange, på det lille testareal, der er ved museet, og bandt 21 neg uden problemer.

 

Ivan Laursen – 16/10 2012