Sommer i By i Nordby

Det er en gammel tradition i Nordby på Samsø at der rides Sommer i By. Dette foregår altid den første søndag efter pinse. Det har før været kendt flere steder i landet, at man lavede dette optog for at byde sommeren velkommen. Hvert år er der et optog med folk, der er udklædt efter årets tema. I år var temaet landbrug gennem tiderne.
Det var desværre ikke muligt at nå at få et køretøj med fra Samsø Landbrugsmuseum. Men det blev til nogle billeder af optoget med de flotte udklædninger og traktorer.

Læs mere om Nordby her: http://www.nordbysamso.dk/