Bogsalg og Samsø Landbrugsmuseum i 2020

For et år siden blev bogen “Bukh – motorfabrikken og traktorerne” sendt i trykken, salget er gået over al forventning og der kan nu meldes udsolgt af første oplag. Hvis interessen er der, vil der blive trykt et oplag mere.

Hvis du ønsker at blive skrevet op til et eksemplar, kan det ske ved at benytte nedenstående kontaktformular eller sende mail til bestilling@samsolandbrugsmuseum.dk

Del gerne med andre der kunne være interesseret. Jo flere der bliver skrevet op til et eksemplar, des større er chancen for, at der bliver trykt et oplag mere.

Bogen koster 398 kr + evt. forsendelse. Forsendelse i Danmark koster 65 kr til nærmeste GLS Pakkeshop.

Vedrørende åbningstider

Der vil være åbent efter forudgående aftale i juli og august. Der bliver ikke nogen faste åbningstider hos Samsø Landbrugsmuseum i 2020.

I weekenden d. 1. og 2. august afholder Samsø Veterantraktor- og maskinklub træf ved Præstegårdsvej 5 for foden af bakken “Dyret” mellem Onsbjerg og Selsinggårde. Vi vil her bl.a. deltage med den gamle Krupp selvbinder med tilhørende traktor. Hvad der ellers bliver fundet frem bliver først afsløret når træffet nærmer sig. OBS. Træffet er aflyst i år.

Opdateret 26/4-2020

Selvbinderen måtte trækkes med håndsvinget for at klare en mindre “forstoppelse”. Foto: Malene Eggers