Forfatterarkiv: Ivanssl

Høsten er i hus

I de sidste par uger, har der været gang i flere af maskinerne på Samsø Landbrugsmuseum for at få høstet og samlet halm. Fælles for maskinerne er, at de alle har været i drift på Samsø, ved nogle af de små landbrug, der engang var.

Mejetærskeren der stod for høsten, en Dronningborg D-900 fra 1972, har ikke været på Samsø fra ny, men har været i drift hos 2 forskellige landbrug på Samsø. Først hos Jens Lopdrup i Besser og indtil 2010 hos Ole Pedersen i Ballen.

Sideriven der vendte halmen efter alle bygerne, en JF HSR200 fra første halvdel af 1960’erne, har været hos Jørgen Olsen i Brundby frem til 2003.

Presseren der pressede halmen, en New Holland Super Hayliner 68 fra ca. 1960, har været hos Margit og Carl-Henning Hansen i Østerby siden midten af 1960’erne og frem til 2011, hvor den havde stået stille de sidste år. Carl-Henning havde købt den hos en maskinhandler i Roskilde og selv taget turen med traktor fra Samsø for at hente den. De første år kørte Carl-Henning også ud med presseren og pressede halm for andre, hvilket på daværende tidspunkt gav en god indtjening.

Traktoren der trak rive og presser, en Bukh 403 fra 1965, har været reservedelstraktor hos Ingeborg Vohnsen i Permelille for at holde en anden Bukh 403 kørende. Her stod traktoren under et træ fra ca. 1980 til 2005. Herefter kom den til samlingen, der lagde grund til Samsø Landbrugsmuseum. Her har den gennemgået en renovering og er således kørende igen.

Den næste tid kommer til at gå med rengøring og smøring, så maskinerne kan stilles ind for vinteren og være klar til næste sæson.

Ivan Laursen 12/9 2015

“Ny” mejetærsker til museet

Den 5/9-2015 ankom der en “ny” mejetærsker til Samsø Landbrugsmuseum; en Dronningborg D-1200 fra 1972. Mejetærskeren er den tredje i museets samling, som i forvejen huser en Dronningborg D-600 fra 1964 og en Dronningborg D-900 fra 1972.

Den nyankomne mejetærsker har kørt på Samsø fra ny og var den første D-1200 på Samsø i de nye Dronningborgfarver, orange og grøn, der blev indført i 1972. Mejetærskeren var oprindelig uden førerhus, dette er bygget på efter 1990 og kommer fra en anden Dronningborg af samme model. Første ejer var Knud Bang i Onsbjerg, der kørte med den i 7 år. Herefter stod den stille i 11 år, indtil den blev solgt til Svend Aage Vastrup mellem Onsbjerg og Torup i 1990. Her afløste den en Dronningborg D-900. Siden har Svend Aage kørt med den hvert år. I år blev sidste sæson og mejetærskeren kommer nu på museum.

I første omgang kommer mejetærskeren ikke til at stå på museet, da portene ikke er store nok til at den kan komme ind.

Ivan Laursen
5/9 2015

En ægte Samsing

En samsing er en person, der stammer fra Samsø. Det siges, at for at man kan kaldes ægte samsing, skal familien have boet på øen i 4 generationer og der må ikke være kommet personer i familien, der ikke stammer fra øen. Samsing var også navnet på en lille smedevirksomhed/maskinfabrik, der var beliggende i Toftebjerg på Samsø. Virksomheden blev drevet af brødrene Hans og Tage Rasmussen fra sidst i 1940’erne frem til midten af 1970’erne. Brødrene startede på et tidspunkt en produktion af landbrugsvogne. Vognene fandtes som 2- og 4-hjulede vogne med og uden tippelad. De 4-hjulede fandtes både som underløbere og med autostyring. Vognene blev fremstillet i Toftebjerg, hvor der også havde en svend ansat. På de små vogne lavede de selv træværket, her vendte brædderne på tværs af ladet. På de større vogne vendte brædderne på langs af ladet, her hjalp tømrer Christian Buch med at fremstille brædder og høvle spor til en kantskinne. Brædderne på de større vogne var høvlet og pløjet. Aksler, nav og hjul på vognene var fra fabrikken “Nagbøl” i Sønderjylland. Vognene var grå med røde hjul og på bagsmækken var der ved hjælp af en skabelon malet teksten “Samsing”

Tipvognene blev hovedsageligt solgt til Brattingsborg Gods på Samsø og et par godser på Sjælland, der hørte under Brattingsborg. Her i 2014, er der stadig en enkelt 4-hjulet tipvogn i brug på Brattingsborg, de øvrige blev afhændet i 2013. De 4-hjulede tipvogne kunne laste 5 tons, havde 3-vejstip og var underløbere med påløbsbremser. De 2-hjulede tipvogne havde tvillinghjul og kunne laste 4,5 tons.

Brødrene udstillede også nogle vogne på ungskue i Århus. I den forbindelse havde de lånt en Fordson-traktor til præsentation af vognene og der blev trykt brochurer. Desværre blev der ikke solgt så mange vogne på ungskuet.

Vognproduktionen gik i sig selv igen efterhånden som efterspørgslen faldt. Hans Rasmussen har udtalt, “Vognproduktionen blev aldrig en stor produktion, men det var dog lige ved at blive stort med tipvognene”. Der blev vist nok fremstillet omkring 300 vogne i alt. Udover vogne blev der blandt andet også fremstillet kartoffelsættere og staldinventar.

Den 24. februar 2014 kom der en 4-hjulet 5 tons tipvogn af mærket “Samsing” til samlingen. Denne vogn har haft hele sit arbejdsliv på Brattingsborg Gods. I samlingen var i forvejen en mindre 4-hjulet vogn af mærket “Samsing”

Ivan Laursen

17/3 2014

Høst 2013 og klargøring dertil

Det er ingen hemmelighed, at der er flere høstmaskiner på museet. Sidste år kom der gang i den gamle Krupp-selvbinder, i år skulle der gang i den ene mejetærsker, en Dronningborg D-900 fra 1972.

Mejetærskeren har sådan set også været i gang i 2011 og 2012, men kun på det lille testareal ved museet. I år fik den mulighed for at skulle høste 5 tønder land vårbyg, men for den kunne klare sådan et areal, skulle forlagsakselen med variatorskiven udskiftes. (Variatorskiven er en remskive, hvor remsporet kan gøres bredere eller smallere, så remmen kommer til at køre længere inde mod centrum af skiven eller længere ude mod periferien. På denne måde kan man variere kørselshastigheden trinløst). Egentlig skal den slags reparationer foretages om vinteren, så man ikke står med det hele til høst, men sådan blev det ikke. Der gik lidt tid, før der blev fundet en aksel, der kunne bruges, og den måtte der også repareres på, så det var i sidste øjeblik, at den blev høstklar.

Grunden til at sådan en aksel er gået til, er, at den på et tidspunkt har manglet smørelse. På en gammel mejetærsker er der mange smøresteder, og det er umuligt at huske dem alle sammen, hvis ikke man har et smøreskema ved hånden. Desværre har instruktionsbogen med smøreskema ofte ligget inde i en skrivebordsskuffe hos de forskellige landmænd, og der er den mange gange blevet liggende selvom maskinen er blevet solgt. Så næste ejer ikke har haft noget smøreskema at gå ud fra og måske derfor kun har smurt de steder, der var synlige udefra.

Høsten blev overstået uden de store problemer, det var faktisk kun et par remme, der skulle strammes lidt ekstra. Der er dog et par ting mere, der helst skal klares inden næste høst – så må vi håbe, at vinteren er lang nok til, at det kan nåes.

 

Ivan Laursen

27/9 2013

Rebslagning

Der er blevet brugt meget reb i landbruget gennem tiderne. På en del gårde fremstillede man selv rebet af det bindegarn, der var blevet skåret af neg eller halmballer. En fast regel, når man skar en halmballe eller neg op, var at skære ved knuden. Derved fik man et så langt stykke som muligt. I vintermånederne blev knuderne skåret af og alle stumper bindegarn blev bundet sammen til et langt stykke. Dette stykke bindegarn blev herefter lavet til reb i rebslageriet. På museet er det et gammelt rebslageri, der er fremstillet hos smeden i Brundby. Formentlig stammer tandhjulene i rebslageriet fra nogle gamle såmaskinegearkasser. Rebslageriet kommer fra Erik Rud Petersen i Ørby, og var sidst i brug engang i 1970’erne. I juli måned var der besøg af en nevø og en niece, så det blev tid at få gang i rebslageriet.

Ivan Laursen 8/8-2013

Kornet er kommet op

Søndag d. 21/4 2013 blev der sået på det lille teststykke ved museet. I ugen op til såningen var stykket blevet pløjet. Og på dagen for såningen blev der harvet et par gange for at jævne jorden ud og slå jordknolde i stykker. Såningen blev foretaget med håndkraft, det man kalder bredsåning, hvor frøene ligger spredt ud på marken. Herefter blev stykket harvet over for at få frøene i jorden.

Mandag d. 22/4 2013 blev stykket tromlet. Og nu er kornet så kommet op.

Ivan Laursen 3/5 2013

Traktor klar til foråret

Den 4. marts 2013 var det et helt fantastisk vejr. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og det var næsten helt vindstille. For første gang i år hørte jeg lærken, så nu er foråret ved at være over os. Inden længe er landmændene i gang med forårsarbejdet i marken. I løbet af vinteren er eventuelle reparationer af maskinerne formentlig blevet udført. Ligeledes har vinteren været brugt til reparation af maskiner på museet.

Den gamle Bukh-traktor model DZ-30 fra 1958, der kom til samlingen i 2010, har stået for tur. Traktoren er bygget hos Motorfabrikken Bukh i Kalundborg. Modellen var den første Bukh havde i serieproduktion, startet i 1956. Traktoren har været i drift på Samsø, hvor den bl.a. har været ejet af Viggo Pedersen, hvor den blev brugt på havnen i Kolby Kås. Senere kom den til Tranebjerg til hjemmeslagter Knud Rasmussen. Herfra kom den til Bukh-samler Bent Sjørslev i Mårup, hvor den var indtil 2010.

Motoren på traktoren var frostsprængt, hvilket blev tætnet i 2011. Det viste sig siden, at traktoren ikke kunne koble ud, så den måtte adskilles og have ny kobling. Det er dog ikke altid nemt at finde dele til de gamle traktorer, og slet ikke Bukh, der kun er fremstillet i begrænset antal i forhold til mange af de udenlandske mærker. Det lykkedes dog at finde en kobling med en måneds leveringstid. Næste opgave var at finde bolte til koblingen, da Bukh anvendte det britiske Whitworth-gevindsystem, hvilket er udgået i Danmark. I samme omgang har traktoren fået ny tætning i liften, da den gamle var smuldret væk. Der gik også lidt tid, inden der blev fundet en ny tætning. Det lykkedes dog alt sammen til sidst og traktoren blev samlet og prøvekørt d. 4. marts 2013 efter at have stået adskilt siden starten af december 2012.

Ivan Laursen 5/3-2013

Høstede for første gang i 50 år

I udstillingen på Samsø Landbrugsmuseum er der en selvbinder fra ca. 1935. Den er fremstillet hos Fried. Krupp Aktiengesellchaft i Essen, Tyskland – samme virksomhed, som producerede kanonen “Tykke Bertha” til 1. Verdenskrig. Den gamle Krupp selvbinder, var i drift hos Vagn Brandt på Løkkebjerggård i Tranebjerg på Samsø frem til ca. 1960, hvor den blev stillet til side. Herefter stod den og samlede støv, indtil den blev hevet frem af gemmerne d. 23. maj 2010, hvor den blev flyttet til Ørby.

Efter de mange års stilstand var alt træværket gået til pga. borebiller, alt det mekaniske havde sat sig fast og sejlene var møre. Det mekaniske blev løsnet som det første, ved at sprøjte rustløsner på ca. hver fjerde uge og bevæge delene så meget som de kunne frem og tilbage og ellers have tålmodighed, så der ikke blev ødelagt noget. Til noget, der er så gammelt, skal man ikke regne med at kunne finde nye dele, derfor skal man være varsom. (det tog ca. 1 år før bindeapparatet var løsnet). Der skulle syes nye sejl og de gamle sejl blev sendt til den lokale møbelpolstrer, Henry Ejby, som havde set sin far lave sejl til selvbindere og gerne ville prøve selv. Halfdan Laursen, min far, hjalp med at lave nyt træværk heriblandt vinger, knivstang og lister til sejlene.

Den 26/7 2012 blev binderen testet for første gang, men der var lidt problemer. Den skar ikke stråene af som den skulle og bindeapparatet skulle justeres lidt. Justeringerne blev dog ikke lavet den dag, da trækstangen knækkede. Og der måtte laves en ny, før der kunne køres videre. Efter justering af bindeapparat og kniv samt fremstilling af ny trækstang, blev binderen igen testet. Den 15/8 2012 kørte binderen 2 omgange, på det lille testareal, der er ved museet, og bandt 21 neg uden problemer.

 

Ivan Laursen – 16/10 2012